Avl
 Fjord logo 25 procent Avlsmål

Type og

racepræg

Fjordhesten   er en lille, kæk hest med et udtryksfuldt hoved og en harmonisk krop. Der   lægges vægt på et godt kønspræg (hopper skal være feminine og hingste skal   være maskuline).
  
Ved harmonisk krop forstås:

-            forparten skal have samme længde som ryggen og   bagparten

-            hesten skal have en passende dybde og bredde

-            hesten skal have passende rammer

-            hestens hals må gerne være lidt kraftig, men skal   være konveks (opadbuet)


Med hensyn til udtryksfuldt hoved henvises til afsnittet om hoved og hals.

Farver

Anerkendte   farver er (den norske betegnelse er anført i parentes, hvis den er anderledes   end den danske):

-            gul (brunblakk)

-            rødgul (rødblakk)

-            grå

-            ulsblak (ulsblakk)

-            gulblak (gulblakk)

Der   ønskes rene farver med farvespil. Det er vigtigt, at de såkaldte primitive   aftegn påskønnes og bevares.

Ved   primitive aftegn forstås:

-            mørke aftegn, evt. zebrastriber på benene

-            greb (mørke striber på manken)

-            Njålsmærke (lille mørk plet på kinden)

Aftegn

Hingste   med andre aftegn end spredte hvide hår kan ikke opnå avlsgodkendelse, og   hopper kan ikke tildeles medalje.   
Hopper med andre aftegn end stjerne (og spredte hvide hår) kan højst   kåres/godkendes med 7 i helhed.

Dog   er lyse hove tilladt hos rødgule og gulblakke individer.

Lyse   striber i hovene kan forekomme hos ældre individer, men er hoven mørk ved   kronranden, er striberne ikke diskvalificerende.

Størrelse

En   passende stor, velproportioneret fjordhest måler:

-            stangmål for hopper 140-146 cm og for hingste   140-148 cm

-            båndmål er typisk 7-9 cm større

-            brystomfang 170-180 cm

-            pibe 18-20 cm

Udsving   til begge sider accepteres.

Dybde og bredde

Ved   en passende dybde forstås en brystdybde på 50% af stangmålet.
Det er vigtigt, at de enkelte kropsdele er i harmoni, og fjordhesten skal   have god dybde og bredde. Det dybeste punkt   bør være brystet.

Benlængde   kortere end brystdybde ønskes ikke (lavstillede)

Ved   en passende bredde forstås en god håndsbredde mellem forbenene.

Smalle   og brede heste er ikke ønskværdigt.

Hoved Hovedet er vigtigt, når racetype og præg skal vurderes. Det skal være forholdsvis   lille, trekantet og tørt med en bred og flad pande. 
Næseryggen skal være kort og kan være lige, men skal helst være let indadbuet   (konkav).
Øjnene skal være store, mørke og klare med et roligt udtryk.
Næseborene bør være store og vide, så mulen bliver ’kvadratisk’.
Kæberne skal være velmarkerede (specielt hos hingste).
Ørerne skal være korte og vidtsiddende. De skal være parallelle og have en   udadkrummende kurve, som ender i en markeret fin spids.
  
Et langt, smalt hoved med lette kæber, lange ører og udadbuet næseryg er   utypisk.
Nakke og hals

Forbindelsen   mellem hoved og hals bør være med god ganachefrihed (plads bag kæberne) og en   smidig nakke. Kort nakke er uønsket.   

Halsen,   der typisk er lidt kraftig, bør have en konveks (opadbuet) overlinie og den   ønskes velansat, velrejst og ikke for kort. En kort, meget svær, trykstrubet   og lavtansat hals er ikke utypisk, men er uønsket. En tynd hals er utypisk og   uønsket.

Skulder og manke

En   velmarkeret, ikke for bred, men lang manke er ønskeligt (kort, bred og   umarkeret manke er ikke utypisk, men er uønsket).

Skulderen   bør være lang, skrå og med god frihed (kort, stejl skulder og trykkede albuer   er uønsket).

Manken   er ofte ikke så markeret, men ønskes lang og tilstrækkelig markeret med en   jævn overgang til ryggen. En bred manke er uønsket.

Overlinie Ribbensbygningen   skal være buet, men ikke rund. Ryg og lænd skal være smidig og med   veludviklet muskulatur. Lænden er særlig vigtig (og må vurderes grundigt).   Den skal være kort og stærk, og overgangen mellem lænd og kryds skal være   smidig og jævn.
Kryds Krydset   skal være langt og bredt med veludviklet muskulatur og svagt hældende. Et hældende eller lige kryds er uønsket.   Haleansætningen må ikke være for lav eller for høj, og halen skal bæres frit   og naturligt.
Lår og fundament

Lårene   ønskes dybe, brede og muskuløse og set bagfra have samme bredde som krydset.

Underarmen   skal være bred og med god muskulatur og underlårene skal være med veludviklet   muskulatur både set fra siden og bagfra.

Der   ønskes velstillede, passende føre og tørre lemmer med korte og flade piber.

Haserne   skal være med god side- og tværbredde, velmarkerede og tørre og have en jævn   overgang til piberne. Små, umarkerede samt rette og krogede haser er   uønskede. Hasespidsen skal være tydeligt markeret set fra siden (ikke   piphas).

Forknæene   bør være stor, velmarkerede og med jævn overgang til piberne. Der ønskes   velmarkerede kodeled samt passende lange og elastiske koder.

Hovene   ønskes velformede med skrå hovvægge (den indvendige hovvæg bør være lidt   stejlere end den udvendige) og ikke for små.

Hornkvaliteten   skal være god.

Bevægelse En   energisk, taktfast, elastisk og fremgribende bevægelse med god haseaktion og   med god bæring i galop ønskes (kort, stiv, knæhøj eller flettende bevægelse   er uønsket).
Egenskaber og anvendelse En   tillidsfuld, modig, harmonisk, kæk, robust hest med et venligst sind, som kan   omgås af alle i familien, ønskes.
Dressur-, spring-, køre- og eller allround-hest, der har kapacitet til at   begå sig ved mesterskaber for fjordheste i ind- og udland for junior og   senior samt stævner under Dansk Rideforbund og Dansk køreforbund.
Soignering og hovpleje Hestene   skal ved udstillinger fremstilles velsoignerede og med opretstående man,   klippet i passende bue. 
Hovene skal være velplejede, men må ikke være sværtede/olierede, når hestene   vises på fast bund ved kåringer.

 

Dette regelsæt ændres som udgangspunkt i avlsudvalg/bestyrelse.
Dog har enkelte punkter været til behandling på generalforsamling.
Generalforsamlingen 2014 ændrede formuleringen i afsnittet om egenskaber og anvendelse.
Generalforsamlingen 2015 tilbageførte stangmålet for hopper til en tidligere version, idet det ikke kunne fastslås, hvilken kompetent forsamling der – i en senere omskrivning - havde sidestillet hoppers og hingstes stangmål for så vidt angår øverste grænsen.

14.04.2015
Birgit på vegne af avlsudvalget