Avl
  Fjord logo 25 procent       Kort   om racen
 
 

Fjordhesten   er en renavlet hest. Racens moderland er Norge. Den er udbredt i Europa og   Nordamerika, men der er også fjordheste i Sydamerika, Australien og New   Zealand. 
Det er passet, der afgør, om en ’gul hest’ tilhører racen eller hesten blot   er en, der ligner. 
En fjordhest har mindst tre generationers afstamning i sit pas og der står fjordhest i racerubrikken.   Danskopdrættede fjordheste har som hovedregel et bordeaux pas, er hesten født   i 2003 eller tidligere, så kan passet være blåt.  

Fjordhestens farver
Der er fem anerkendte fjordhestefarver: gul, grå, ulsblak, rødgul og gulblak.   
Har fjordhesten en af de tre første farver, så er der sorte hår i pandelok,   man og hale. 
Hos den rødgule fjordhest er hårene rødbrune, mens den gulblakke (den mest   sjældne af de fem farver) har stort set samme lyse farve hår i pandelok, man   og hale som på kroppen. 
Fjordheste har ål, dvs. en stribe ned over ryggen, der matcher de mørke   farver i man og hale.

Aftegn
De såkaldt primitive aftegn, der er mørke, er ønskværdige. De ses i form af   f.eks. zebrastriber på benene, greb dvs. mørke striber på manken   eller Njålsmærke, som er   betegnelsen for den lille mørke plet, der ses på kinden hos nogle fjordheste.
Hvide aftegn, som f.eks. en stjerne i panden, er uønskede. 
  
Fra arbejdshest til fritidshest og   stævnehest
Der har været fjordheste i Danmark i mere end 100 år. De kom her til   landet som arbejdsheste for de små landbrug, men de tider er længst forbi. 
I dag kender vi Fjordhesten som en familie- og fritidshest, lige anvendelig   som køre- og ridehest. Masser af børn, unge og voksne rider fjordheste med   stor succes både ved DRF-stævner og ved racens internationale stævner. De   store avlsforbund i Europa arrangerer udover Nationale mesterskaber for   fjordheste også Nordiske mesterskaber og Europamesterskaber.

Racens mange navne
Danmark er verdens næstældste fjordhesteland. I 1931 blev det besluttet at   organisere avlsarbejdet på landsplan og i 1941 blev den første stambog over   kårede hingste og hopper udgivet. Dengang var racens navn ’Heste af norsk   Vestlandsrace’, og det var alt for langt til dagligt brug. Derfor fik hesten   hurtigt kælenavnet ’Nordbagge’, men det har aldrig været den officielle   racebetegnelse. I slutningen af 40’erne blev navnet ændret til ’Norsk   fjordhest’, i dag siger vi ’Fjordhest’.   
Fjordhesten hører i avlsmæssig sammenhæng til gruppen af småheste. Nogle   kalder den en pony, men det er den ikke. Avlen har delt hestene op i tre   grupper: heste, småheste og ponyer. 
I rideklubber og køreselskaber skelner man mellem heste og ponyer, og der er   fjordhesten oftest en pony, da de fleste har et stangmål på 148 eller derunder.

75 års jubilæum i 2016
I 2016 fejrer ’Fjordhesten Danmark’ jubilæum (75 året for udgivelsen af   den første stambog) for at markere den fantastiske udvikling fjordhesten har   gennemgået fra arbejdshest til en allround-hest med kapacitet til at begå på   stævnepladserne i konkurrence med de øvrige racer. Planen er, at de fjerde europæiske mesterskaber for fjordheste skal være en del af   jubilæumsfestlighederne.


16.04.2015
Birgit