2006

Vallakkåring 2006

Siden 2001 har det været muligt at få bedømt vallakker på de lokale/regionale hoppekåringspladser.  Men der er indtil nu ikke særlig mange, der har benyttet sig af tilbudet. Er det spild af tid og gode danske kroner at kåre en vallak?

”Ja”, mener nogle avlere. Der er ingen avlsfremtid i en vallak, og derfor ingen grund til at kaste penge efter den på en kåringsplads.

Men der er nu flere gode grunde til at kåre din vallak, og her er det især brugerne vi henvender os til.

Hvorfor kåre en vallak

I disse år oplever vi at der bedækkes færre hopper end for år tilbage. Samtidig er der stadig godt og vel 50 avlshingste i HingsteGuiden, hvilket giver færre bedækninger pr. hingst.

Hvis hingstens afkom samtidig er kønsmæssigt skævt fordelt, med kun få hoppeføl, så kan det være ganske svært at samle gode afkom nok til en afkomsfremstilling. I den situation er det unægteligt rart at kunne ty til et par gode vallakker. Det er ikke noget nyt at vallakker kan deltage i en afkomsfremstilling, men der har ikke været særligt mange med, måske fordi de ikke rangerer så højt i folks bevidsthed. Det kan en holdningsændring sikkert ændre på, og hvis vi vænner os til tanken om, at det er helt naturligt at kåre både hingste, hopper og vallakker, så er vi godt på vej. 

Har du en hoppe, der giver gode føl – som desværre alle sammen er hingsteføl – så vil hendes avlsværdi også nyde godt af de kårede afkom, selvom de ”kun” er vallakker. Det gælder både når vi kigger på de almindelige oversigter i vor elektroniske stambog over hendes afkom og når der beregnes indekstal. Samtidig forekommer det at være lettere at opnå afkomsmedaljer og elitestatus, hvis vallakkerne kan tælle med.

I fjordheste-regi er det temmelig ærgerligt at få et hingsteføl, hvis man da ikke regner med at det bliver en kommende avlshingst, og det bliver de færreste. Rent faktisk står hingsteføllene så lavt på hitlisten, at ikke alle avlere ønsker at bruge penge på at få føllet registreret – med deraf følgende udgifter til mærkning og pas. I stedet sælger de føllet uden papirer - til slagteprisen.

Det er ret uheldigt, både for avlshingstenes fertilitetstal, og for alle de ryttere/kuske, der ender op med en fjordhest uden papirer.

Får vi sparket vallakkåringen rigtigt i gang, så kan den forhåbentlig være medvirkende til, at det bliver lidt mere ønskværdigt at lave en god brugshest.

Vil du sælge din vallak, så kan det være en fordel at der følger nogle tal med. Køber behøver med andre ord ikke at tage din ”salgstale” for gode varer, men kan støtte sig til Fjordhesten Danmarks eksaminerede dommere i vurderingen af vallakken.

Og sidst, men ikke mindst:

Drømmer du om at deltage ved DM/EM, men er i besiddelse af en vallak med en ”kort” afstamning (forregister), så vil en vallakkåring kunne give en billet hertil, såfremt vallakken opfylder de sportsmæssige krav. Melder du samtidigt til vallakkåring og DM/EM, så skal vi nok sørge for, at du kommer med i sports-kataloget, når kåringsresultatet foreligger (senest den 10. juli).

Hvordan bedømmes den

Vallakkerne bedømmes med fire eksteriørkarakterer, som vi kender det fra plageskuerne: type, krop/rammer, fundament og bevægelse. Dertil kommer en sportskarakter, som tæller dobbelt, og det hele munder ud i en helhedskarakter.

Der vil i eksteriørbedømmelsen blive lagt vægt på, at vallakken er ”brugsegnet”, dvs. at der skal være plads til selen og/eller sadlen, og at hesten er i besiddelse af det kække udseende og den jordvindende bevægelse, som kendetegner en god fjordhest.

Adgangskrav

For at kunne få adgang til kåringen, skal vallakken have bestået en brugsprøve. Derfor kan vallakken tidligst kåres, når den er fire år gammel. Sidste år var det kun en Terræn Let, der gav adgang til vallakkåringen, men i år er der mange muligheder, idet både dressurridning og dressurkørsel (1-spand) giver adgang. Sportsudvalg og bestyrelse har nu lavet omregningsformler til alle tre slags prøver, og som nyt og positivt er det ikke blot terræn let, LC2 eller køreprogram I, der kvalificerer til deltagelse i vallakkåringen. Det gør ride- og køreprøver på højere niveauer også, men naturligvis er det sådan, at jo bedre et resultat man har opnået, jo bedre sportskarakter tager man med til kåringen.

01.05.2005

Annette Ruhoff