2006

2-Års finalen

2-års finalen er en spændende konkurrence for landets bedste hopper, og det er ikke nok, at ejeren synes, at han har en rigtig dejlig unghoppe. Hoppen skal kvalificere sig for at deltage. Det kan gøres på et plageskue. Her er reglen, at alle hopper med 8 eller derover i helhed kan tilmeldes finalen.

Det kan også gøres på et dyrskue, hvis mindst én af dommerne kommer fra Fjordhesten Danmarks dommerkollegium. Alle, der opnår 23 point, har adgang til 2 års finalen. Det samme har en fløj, hvis hun får 22 point. Er der fire eller flere i holdet, kan de to første deltage i finalen, hvis de har 22 point. Er der syv eller flere i holdet, kan de tre første hopper i holdet gå til finalen, dog igen kun hvis de har 22 point, og så fremdeles.

Der er i 2006 anmeldelsesfrist den 15. juni for de hopper, der på det tidspunkt er kvalificeret. Hvis hoppen først kvalificerer sig ved et dyrskue efter den 16. juni, kan hun deltage i finalen, hvis anmeldelsen sker straks. Anmeldelsesgebyr er 150 kr. Anmeldelsesblanket vil senere blive lagt her på www.fjordhest.dk. 

Som sædvanligt stiller vi sponsorpenge fra Alm. Brand til rådighed for vinderen og de næstfølgende hopper. Er der mindst 15 deltagere, så er der 4.000 kr. til vinderen, 3.000 kr. til nr. 2, 2.000 kr. til nr. 3 og 1.000 kr. til nr. 4. Deltager der mellem 10 og 14 hopper, er der 3.000 kr. til vinderen, 2.000 kr. til nr. 2 og 1.000 kr. til nr. 3. Skulle der være under 10 deltagere, så falder præmien på de 3.000 kr. bort, dvs. at vinderen får 2.000 kr. og nr. 2 1.000 kr.

Udenlandske hopper kan ikke deltage i 2 års finalen.

30.04.2006

Birgit