2008

Information vedrørende årets regionalkåring (hoppekåring og vallakkåring).

På de regionale kåringspladser kårer vi hopper og vallakker og vi bedømmer afkomssamlinger. Det har vi gjort i Danmark i mange år, idet det allerede i 1931 blev besluttet at sætte avlsarbejdet i system, herunder kåre hingste og hopper og bedømme afkomssamlinger. Den første stambog blev udgivet i 1941. Gennem årene er der kåret langt over 10.000 hopper, som har fået enten et FJ-nummer eller et FJN-nummer. I år kårer vi hopper på fire regionale pladser:

  • 16 juli: Nordjylland (Finstrupgård, Dalvej 5, 9230 Svenstrup)
  • 17 juli: Sjælland (Thysbjærg Ridecenter, Præstemarksvej 4, 4241 Vemmelev
  • 18 juli: Fyn/Sdr.Jylland (Allerupgård, Allerup Bygade 29, 5220 Odense SØ)
  • 3 august: Bornholm (NLR Klemenskervej 61, 3760 Gudhjem)

Dommerholdet består af Leif Grimbühler, Helle Bjerregaard og Søren Juellund. Helle deltager dog

ikke på Bornholm.

Ved kåringen vurderer dommerne, hvor tæt på avlsmålet hesten er. Avlsmålet finder du på denne hjemmeside www.fjordhest.dk under menu-punktet avl. Først gives en række delkarakterer (skalaen

går fra 1 til 10, hvor 10 er det bedste ), og til sidst en helhedskarakter, som er afgørende for hestens kåring:

Hopper, der kåres med 8,9 eller 10 i helhed får en hvid roset

Hopper, der kåres med 7 i helhed får en rød roset

Hopper, der kåres med 6 i helhed får en lilla roset

Hopper, der kåres med 5 i helhed får en blå roset

Kun 3-årige og ældre hopper med stamtavle/hestepas kan komme til kåring, og ovennævnte roset-

farver gives til hopper, der har afstamning til at komme i hovedstambogen.

Men også hopper med kort afstamning på morsiden kan komme til kåring og optages i forregistret,

såfremt de opfylder eksteriørkravene (se under Avl-2008-Hoppekåring-Afkomssamling på denne

hjemmeside). Disse hopper får en grøn roset, som tegn på at de er godkendt

til avl.

Hopperne tildeles 9 delkarakterer for henholdsvis: Race/kønspræg, hoved/hals, skulder/manke,

overlinje/bagpart, forben, bagben, bevægelsen i skridt, - i trav og – i galop. Den 10 karakter er helhedskarakteren. Er denne 7 betyder det at hoppen er kåret med 7 i helhed (se ovenfor) eller hvis

der er tale om en forregisterhoppe, avlsgodkendt med 7 i helhed.

Vallakkåring:

Vallakker bedømmes med fire eksteriørkarakterer og en sportskarakter og på basis af disse 5 karak-

terer giver dommerne en helhedskarakter. Vallakkerne får samme rosetfarver som hopperne.

Vallakkerne skal således før tilmelding have gennemført en dressur køre- eller rideprøve eller en terrænprøve. Resultatet omregnes således til en sportskarakter (Formler findes under Avl-2008-

Vallakkåring-Formler).

Vallakkåring er relativt ny og mange kender sikkert ikke til muligheden. Vi håber at informationen

vil få flere til at tilmelde.

Afkomsvurdering

Avlshingstene har tvungen afkomsfremstilling, senest i hingstens 6 bedækningssæson. Det drejer

sig i år om Fjordens Marcus, Frederik Vårby og Ingegård´s Pax. Dette kan enten ske i form af en

afkomsfremstilling eller en såkaldt ”administrativ afkomsvurdering” (se under Avl-2008-

Hingstekåring-Afkomsvurdering på denne hjemmeside).

Hopperne kan tildeles bronze-, sølv- eller guldmedalje (se under Avl-2008-Hoppekåring-Afkoms-

samling). Afkomsvurderingen er frivillig, men vi vil gerne opfordre de hoppeejere der har mulighed

for det at tilmelde.

Tilmelding

Det er kun mærkede (chip- eller brændemærkede) fjordheste, der kan kåres. Skulle der være heste

der ikke er mærkede, tilbydes chipmærkning for disse på pladsen inden kåringen. Husk at give

besked om dette på tilmeldingsblankettetn. Det koster 200 kr.

Anmeldelsesfristen er 5 juni og anmeldelsesblanketter kommer her på siden i begyndelsen af maj. Sammen med ”Fjordhesten” nr. 190, der udkommer lige efter Pinse, er det planen at udsende kopi til den regionale hoppe- og vallakkåring.

Fjordhesten. Har du tilmeldt din hoppe til en kåringsplads, men beslutter senere

at fremstille på en af de andre pladser, skal du meddele dette til Thomas Lorentz-Petersen,

47527631, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Man skal selvfølgelig være medlem af Fjordhesten Danmark for at kunne tilmelde. Er du ikke det så

ligger indmeldelsesblanketten her på hjemmesiden.

Vi glæder os til at modtage din tilmelding. Har du spørgsmål så send e-mail til

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

15/4-2008

Fjordhesten Danmark/Avlskomiteen

Flemming Strange-Hansen