2013
 

 

Kåring – Generelt
 

 

§1
 
Formål
 
 
 
Formålet med kåringsreglerne er at regelsætte og systematisere avlsarbejdet i Fjordhesten Danmark, så selektionen resulterer i en realiseret avlsfremgang.
 
§2
 
Ansvarlig
 
 
 
Fjordhesten Danmarks bestyrelse er ansvarlig for at der hvert år bliver arrangeret hingstekåring, hoppekåring, vallakkåring, afkomsfremstillinger/afkomssamlinger og materialprøver/brugsprøver.  Avlskomiteen fastlægger terminer.
§3
 
Kåringskommission
 
Stk.1
 
Dommerkollegiet består af samtlige eksaminerede eksteriør-dommere. Ud af dommerkollegiet sammensætter avlskomiteen årets dommerhold til regional-  og landskåring, blandt andet under hensynstagen til gældende inhabilitets-regler og dommer-ekspertise. Kommissionen består af tre medlemmer, hvoraf en udpeges som formand.
Avlskomiteen har bemyndigelse til at invitere gæstedommere, dog maksimalt en per dommerhold.
 
Stk.2
 
Der bruges tal ved bedømmelsen, i alt ti karakterer for henholdsvis type, hoved og hals, skulder og manke, overlinie og bagpart, forlemmer, baglemmer, skridt, trav, galop og helhedsindtryk.
 
Grundlaget for bedømmelserne er Fjordhesten Danmarks Avlsmål. Avlsmålet ajourføres af avlskomitéen i samarbejde med bestyrelsen og dommerkollegiet.
 
Stk.3
 
Ved Fjordhesten Danmarks kåringer og 2-års finale er en dommer inhabil, når han/hun
-  er opdrætter af, ejer af eller bestyrelsesmedlem i den forening, der ejer et udstillet dyr
-  er fodervært for et udstillet dyr
-  har været ejer af eller fodervært (lejer) for en udstillet hingst 
-  har økonomisk interesse i et udstillet dyr således at forstå, at bedømmelsen kan udløse vilkårspenge
-  er husstandsbeslægtet, kæreste med, eller familiært nært beslægtet med opdrætteren/ejeren/medejeren i den periode, hvor vedkommende har ejet dyret.
- er medejer af heste, der også ejes af ejeren af et udstillet dyr
 
Ved husstandsbeslægtet forstås, at dommeren har haft samme bopæl som ejeren i den periode, hvor vedkommende har ejet dyret.
Ved familiært nært beslægtet forstås forældre, søskende, børn og svigerbørn samt svigerforældre.
 
Endvidere er en dommer inhabil, når han/hun ved kåring skal bedømme afkom efter en ikke afgået hingst, der endnu ikke er afkomsvurderet.
-         som han/hun selv har opdrættet, er ejer eller medejer af eller er fodervært for
-         hvor han/hun er husstandsbeslægtet med opdrætteren/ejeren/medejeren
-         eller hvori han/hun har økonomisk interesse.
§4
 
Tilmelding
 
 
 
Medlemmer af Fjordhesten Danmark kan anmelde dyr til kåring.
Tilmelding sker til Fjordhesten Danmark ved at indsende udfyldt tilmeldingsblanket, originalt certifikat og anmeldelsesgebyr.
Størrelse af anmeldelsesgebyr fastsættes af bestyrelsen.
Der kan anmeldes hingste, hopper og vallakker til kåring såfremt de opfylder reglerne beskrevet under dette afsnit samt under afsnittene "Hingstekåring", "Hoppekåring" og "Vallakkåring" og:
entenopfylder betingelserne for optagelse i Hovedafsnittets delafsnit D
ellerhar LU-papirer (afstamningsoplysninger)
ellerhar afstamningsoplysninger fra et officielt anerkendt fjordhesteavlsforbund i et andet EU-land eller i Norge og opfylder samme krav som kravene til optagelse i Hovedafsnittets delafsnit D.
Heste i hovedafsnittets E-register kan således ikke fremstilles til kåring
Hvad angår heste fra andre lande end Norge og EU henvises til ”Stambogsføring §2A”
Der udarbejdes et katalog over hingste- og hoppekåringerne
 
§5
 
Omkåring
 
 
 
Fremstilling til omkåring kan finde sted, så ofte ejerne finder det formålstjenligt. Hver gang individet fremstilles for kåringskommissionen, klassificeres eller kasseres det uafhængigt af, hvad kåring det tidligere har opnået. Ved hoppernes medaljekåring kan der dog ikke kåres ned.
 
§6
 
Aftegn
 
 
 
Hingste med andre aftegn end spredte hvide hår kan ikke opnå avlsgodkendelse og kåring, og hopper og vallakker kan ikke tildeles medalje.
Hvis hvide hår er samlet (ikke spredte) er aftegnet at betragte som stjerne (i panden) uanset størrelse.
Hopper med andre aftegn end stjerne (og spredte hvide hår) (f.eks blis, sok og lyse hove) kan højst opnå 7 i helhed.
Dog er lyse hove tilladt hos rødgule og gulblakke individer.
Aftegn skal fremgå af beskrivelsen.                    
Stk.2
 
En udstiller, der prøver at tilsløre aftegn med farve eller på anden måde forsøger at skjule aftegn for dommerne, vil blive udelukket fra Fjordhesten Danmarks arrangementer i en af bestyrelsen fastsat periode.
 
§7
 
Afkåring
 
 
 
Bestyrelsen har bemyndigelse til at afkåre avlsdyr i de tilfælde, hvor det ved en veterinærundersøgelse er fastslået, at hingsten eller hoppen avler defekt afkom.
 
§ 8
 
Eksteriørindeks
 
 
 
Fjordhesten Danmark udregner i samarbejde med Landscentret, Heste eksteriør-indeks for samtlige individer. Hertil benyttes karakteren for helhedsindtryk, idet dog medaljehopper med en helhedskarakter på 8 tildeles 8,5.
 
§ 9
 
Doping
 
 
 
En hest må ikke i forbindelse med udstilling og konkurrencer være dopet (dvs. have fået opkvikkende, beroligende eller smertestillende midler). Overtrædelse vil medføre udelukkelse fra Fjordhesten Danmarks arrangementer i en af bestyrelsen fastsat periode.
 
§10
 
Avlsmål og racebeskrivelse
 
 
 
Der henvises til Fjordhesten Danmarks avlsmål.