2005

 

Medlemsbladet ”Fjordhesten” 2005

Medlemmer af Fjordhesten Danmark modtager bladet ’”Fjordhesten”, et flot blad i A4-format med spændende artikler om avl, sport og foreningsforhold.


"Fjordhesten" nr. 179

Programmet for hingstekåringen er med i dette blad. Og hoppekåringen i juli refereres med omtale af mange godt resultater sammen med den afsluttende medaljekåring og 2 års finale. Der er også masser af dyrskuereferater i dette blad. Åben-stald-dagen med de mange værter over hele landet er der referat fra. De danske ekvipager var meget synlige ved De nordiske mesterskaber, ikke mindst dressurekvipagerne gjorde det flot. Brugskørsel, en relativt ny disciplin inden for køresporten er der en artikel om. Der er referat fra terrænprøven på Sjælland. Endelig en dejlig artikel om en dansk avlshingst i Norge, der tilbragte et par måneder ’ på slepp’ i Kikedalen sammen med en flok hopper.


"Fjordhesten" nr. 178

Så står hoppekåringen for døren og der fortælles lidt om, hvordan bedømmelsen foregår. Der er referat fra årets plageskuer. Der er invitation til hingstekåringen i september og holdterrænmesterskabet, der afvikles ved samme lejlighed. Der er en ’Hjemme-hos’ artikel, hvor opholdsstedet Buegaard besøges. Der er en rigtig spændende artikel om farvenedarvning med eksempler på i hvilke grupper vore egne avlshingste hører hjemme. Der er referat fra DM og en junior-rytter fortæller, hvordan det var at være med. Der er en artikel om distanceridning. Hingstekåringen i moderlandet refereres, og med speciel vægt på, hvordan det gik den danskopdrættede import.


"Fjordhesten" nr. 177

Generalforsamlingsreferatet fortæller om foreningens navneskift til Fjordhesten Danmark (med undertitlen: foreningen for avl og sport). Der er en artikel om, hvordan man skal træne sine fjordheste. Der er også en artikel, som direkte henvender sig til opdrætterne og en advarsel mod de saftige græsmarken, som kan give forfangenhed, hvis man ikke passer på.  Der fortælles om den nyligt vedtagne sportsstambog og hvad der kræves for at blive optaget i den. Der inviteres til terrænprøve på Sjælland og der er artikler om fjordheste i Californien, Holland og Belgien.


"Fjordhesten" nr. 176

Årets første blad inviterer til generalforsamling, plageskuer, dyrskuer, hoppekåring, vallakbedømmelse, 2 års finale og medaljekåring. Fire opdrættere fortæller, hvordan de sælger deres heste og hvad de lægger vægt på. På sportssiden er de helt store emner DM i maj og De nordiske Mesterskaber ved månedsskiftet juni/juli. Birkens Kristi Himmelfartsstævne og Nordfjordhestens forårsstævne i maj får nogle år med på vejen. Der er en introduktion til Fjord-
Tour’en, der afvikles for anden gang. Og så er der ’det sædvanlige’ foreningsstof og et par udlandsartikler.