Kort nyt

Lige siden det det nuværende avlsudvalg (AU) overtog ansvaret for avlsområdet i april 2015 har vi ønsket at holde nogle medlemsmøder. Tiden har blot ikke været til det. 2016 var som bekendt et jubilæumsår.

Nu inviterer vi imidlertid foreningens avlsinteresserede medlemmer til tre eftermiddagsmøder, hvor temaet er 'en bred drøftelse af avl og avlsarbejde'. AU vil informere om, hvad vi arbejder med og om, hvad vi synes er vigtigt i avlsarbejdet. Men vi vil også meget gerne have en dialog med medlemmerne og høre, hvad I mener og hvad I måtte have af forslag, som kan føre avlsarbejdet videre. Det kan være på regelområdet, det kan være mindre ting, det kan handle om hvordan vi sammen bedst kan løfte området eller det kan handle om alt muligt andet. 

Det første møde holder vi på
Birken, Herredsvejen 3, Skringstrup, 8832 Skals
Altså på lørdag den 14. januar kl. 13.30.

Mødet er kun for medlemmer af foreningen Fjordhesten Danmark og du skal tilmelde dig. Er du personligt medlem, så er du velkommen til at invitere husstandsmedlemmer med. Fjordhesten er jo hele familiens hest. Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. 
Er du på Facebook, så kan du også tilmelde dig i gruppen 'Fjordhesten DK, avl'.

Vi glæder os til at hilse på nye såvel som gamle medlemmer
Avlsudvalget

P.S. Det næste møde er i Egtved den 21. januar og det tredje i denne omgang er på Sjælland den 11.02.

P.P.S. Og så holder vi i øvrigt formøde på Birken med de medlemmer, der har meldt sig til gruppen ’Ung i Fjord’.