Kort nyt

Kort nyt

kn 170814 oest bis

Fem hoppeføl blev til tre, da skuedagen oprandt.
Fire ud af fem hingsteføl mødte.

Føllene blev bedømt af Ole Damsgaard Olsen og Pernille Sandø (sidstnævnte ekstern dommer, og førstnævnte delvist inhabil hos hingsteføllene, hvor han ikke deltog i oprangeringen og bedømmelse af det ene føl).
Da det bedste føl skulle kåres, viste dig sig, at dommerne var helt enige med publikum.

Hingsteføllet Tulstruplunds Qvali (Brijol/Trollfin) blev først fløj hos hingsteme med 8889 8 og siden BIS-føl.
Quali er grå som faderen. Også holdets nr. 2 var gråt, og med samme far/morfar. Toftegårdens Kenzo hedder han og der var også 8 i helhed til ham.
Åmosegaard's Karma blev bedste hoppeføl, ligeledes med 8 i helhed.

Resultaterne er tastet i FjordHorse.

Fjordhesten Øst havde derudover inviteret til veteranklasser.
De yngste veteraner klarede sig bedst, men dommerne var ikke specielt glade for at skulle bedømme holdene med delkarakterer og helhed. Det er måske heller ikke særlig sjovt at se tidligere top-heste kravle nedad karakter-skalaen, når alderen indhenter dem. 

Veteran-fadet gik til den 12-årige vallak Højgaards Fronar FJV-S 13003.
Han var top-trimmet efter sin nylige deltagelse i Nordisk i Norge, hvorfra han hjembragte en guldmedalje i junior-dressur.
Dommerne belønnede ham med talrækken 8989 9.  

kn 170814 bornholm 83 dusshet medalje

Den første lørdag i august var der kåring på Bornholm, og det var lidt af en begivenhed, dels fordi seneste kåring fandt sted i 2012 dels fordi der også var medaljekåring på klippeøen.

Skal vi begynde med medaljerne, så blev der uddelt tre:
Dusschet FJ 108789 fik den første med 8 i helhed. Hun er efter Valdar Halsnæs og Orion Halsnæs er morfar (se billedet). Dusschet er født i 2007 hos Belinda Tranberg og Arne Sommer.
Den anden medalje også med 8 i helhed gik til den 5-årige hoppe Skovmindes Sigga. Hun er efter efter Ørjar og Valdar Halsnæs er morfar. Den kombination så vi hos de fleste af de fremstillede hopper, hvilket ikke er specielt mærkeligt, da begge har været foreningshingste på Bornholm.
De nye medaljehopper ejes i dag af Randi og Jesper Madsen.

Der var to vallakker til regionalkåring, og da Pil Halsnæs fik 8 i helhed, kunne han gå videre til medaljekåringen. Det viste sig at være en fornuftig disposition, idet også han fik medaljen.

 

Føl- og plageskue var også på programmet, men ingen plage var tilmeldt.
Det var så til gengæld to føl efter den nuværende foreningshingst Abel Stanstorp.
Begge var opdrættet af Lotte og Torkild Petersen.
Asti Stenshøj fik en flot bedømmelse med 8889 8.

Bjarne Hansen og Pernille Balcer stod for bedømmelse af samtlige fjordheste.
Resultaterne er tastet i FjordHorse.

kn 170804 bornholm

Den 5. august kårer vi hopper og vallakker på Bornholm.
Og vi har ikke blot regionalkåring på klippeøen men også medaljekåring.
Kåringen begynder kl. 09.00.

Som optakt til kåringen har vi inviteret til møde i dag kl. 19. 
Det hele foregår på adressen: Nørregårdsvejen 1, 3740 Svaneke.

kn 170802 tipi 2Hvad enten du kommer med en  tipi eller en campingvogn, så er der plads til,
at du kan slå lejr på Vilhelmsborg i multi-weekenden.  
Er du medlem af Fjordhesten Danmark, så koster en plads 200 kr.
Er du ikke-medlem, så skal du betale 400 kr.

Og hvad skal du så på Vilhelmsborg netop den weekend?
Svaret er
- kigge på hingstekåringen  og på hvem dommerne peger på som fremtidens avlshingste
- følge konkurrencen om Årets Plag 2017
- se, hvem der vinder Cup Vilhelmsborg 2017
- sidde i den store opvisningshal lørdag formiddag og følge først materialprøvehingste og siden dressur championatet
- sidst men ikke mindst også få et glimt af deltagerne i Ung camp (for de 14-24 årige)

kn 170802 buffet

Uden mad og drikke går det ikke.
Lørdag aften er der fest med god mad (ikke nødvendigvis den, du ser på billedet, men en buffet med forret, hovedret og dessert) og diskotek.

Du kan melde til senest den 12. august.
For voksne er prisen 175 kr.
Før børn (til og med 12 år) er prisen 100 kr.

Drikkevarer medbringer du selv.

Diskoteket sørger Fjordhesten Danmark for.

Du finder tilmeldingsblanketten her på hjemmesiden, lige nu ligger den under menupunktet Avl, 2017.
Scroll dig ned i arrangementsafsnittet og find datoen den 19.-20. august.
Festen begynder kl. 19 og slutter kl. 01.

 

kn 170801 nordiske medaljer og pokaler am aardal

Nordisk blev en forrygende succes for de deltagende danske ekvipager og dermed også for fjordhestemiljøet i Danmark. Vi har gode heste, men vi har også dygtige ryttere og kuske. Vi kan se, at de ’gode’ heste, der er blevet solgt udenlands, for de flestes vedkommende stadig er på vej mod deres ’danske niveau’.

Værterne i vort moderland lavede et flot Nordisk og de havde syv medaljesæt at uddele: dressur for seniorer og dressur for juniorer, spring for seniorer og spring for juniorer, kørsel, allround og så nationernes holdkonkurrence.

Størstedelen af guldmedaljerne er nu i Danmark, vundet af

Lisa Therkildsen/Glibings Jura FJ 12040 i senior dressur
Ida Marie Veilis/Højgaards Fronar FJV-S 13003 i junior dressur
Zenia Jørgensen/Apollo FJV-S 10005 i senior spring
Karina Blaabjerg/Bounty FJV-S 12002 i senior kørsel Stine/Ninjar (dressur),
Zenia/Apollo (spring), Karina/Laustfin (kørsel) i den nationale holdkonkurrence

Der kom også en del sølvmedaljer til Danmark

Karina Blaabjerg/Stald Kiels Lyst FJV-S 12006 i senior dressur
Rebecca Lynge Bøgh Nielsen/Rubin Skovå FJH 770 i junior dressur
Karina Blaabjerg/Laustfin Skellerød FJH-S 758 i senior spring
Karina Blaabjerg/Stald Kiels Lyst FJV-S 12006 i allround

Bronzemedaljeregnskabet ser sådan ud

Sara Grimbühler/Trollfin FJH-S 740 i senior dressur
Sara Grimbühler/Trollfin FJH-S 740 (dressur), Pernille Skou Nielsen/Dukan FJV-S 13005 (spring), Sanne Hansen/Ibberman Kjærgaard 208333FJ0804988 (kørsel) i den nationale holdkonkurrence

Stort til lykke til alle, der deltog. En del af de garvede fra de senere års mesterskaber var ikke med i Norge, men kronprinsesserne trådte i karakter.
Og tak til AM Årdal, som har sendt os billede af medaljebordet og givet os lov til at bruge det. 

kn 170728 vilhelmsborg

Vi har skrevet det mange steder, også i Hest & Rytter, der når ud til alle medlemmer. Men vi prøver lige en gang mere.
Den 31. juli er sidste frist for tilmelding til
- hingstekåringen (avlsudvalget inviterer)
- årets plag (avlsudvalget inviterer)
- cup Vilhelmsborg (avlsudvalget og sportsudvalget inviterer)
Den 1. august er sidste frist for tilmelding til
- championatet (sportsudvalget inviterer)

De tre første ting er omtalt på siden Avl, 2017, hvor der også ligger tilmeldingsblanketter.
Championatet skal du finde oplysninger om på siden Sport, 2017.

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til blanketterne - eller vil have dem mailet (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.).

kn 170725 nordisk 2017

I løbet af i dag kan vi nok regne med, at 14 heste og deres ryttere/kuske sætter kursen mod Norge. I hvert fald er de på listen over ekvipager, der skal forsvare de danske farver ved dette års Nordiske Mesterskaber for fjordheste.  Du får den komplette liste over ekvipagerne her med de 2-benede alfabetisk i rækkefølge (efter efternavn). 

Junior dressur
Rebecca Lynge Bøgh Nielsen på Rubin Skovå FJH 770
Ida Marie Veilis på Højgaards Fronar FJV-S 13003

Senior dressur
Pernille Balcer på Citat Halsnæs FJH-S 709
Karina Blaabjerg på Stald Kiels Lyst FJV-S 12006
Sara Grimbühler på Trollfin FJH-S 740
Stine Grimbühler på Ninjar FJH-S 773
Janni Rasmussen på Sønderkærgaards Gorm 208333FJ0900700
Lisa Therkildsen på Glibings Jura FJ 12040

Junior spring
Anne Katrine Hjorthøj på Birkens Rubin FJV-S 15004

Senior spring
Karina Blaabjerg på Laustfin Skellerød FJH-S 758
Zenia Jørgensen på Apollo FJV-S 10005
Pernille Skou Nielsen på Dukan FJV-S 13005

Senior kørsel
Karina Blaabjerg og Bounty FJV-S 12002
Sanne Hansen og Ibberman Kjærgaard 208333FJ0804988

Allround
Karina Blaabjerg med Stald Kiels Lyst FJV-S 12006 .

Den mest travle rytter/kusk i Norge bliver uden tvivl Karina, der dels har tre heste med dels er tilmeldt i det maksimale antal discipliner, nemlig fire i alt. 
Her ser vi familien klar til afrejse.