Kort nyt

Kort nyt

 

kortnyt 130414 zafira

 

Plageskuet på Sjælland fik en gulblak BIS, nemlig åringshoppen Zafira fra Pernille Balcer. Faderen er Glibings Ajs EFJH 736, han er som bekendt rødgul, og moderen er gulblakke Bindernæs Guld-Rose FJ 10752. Zafira fik disse tal: 8988 9. Det var i det hele taget et rigtig dejligt årings-hoppehold. Du kan se dem og deres resultater i FjordHorse sammen med de øvrige tre plage-hold. Vallakholdet bestod af fem gode brugsvallakker, men da de er udover plagealderen, kan vi ikke taste dem i FjordHorse. Karina Olsen fra Stensved fik fløjen med Ågerupgårds Ultra. Hans tal var  8888 9. Otte af avlshingstene på Sjælland præsenterede sig på flotteste vis i hingsteparaden. Og tre mønstrere kvalificerede sig til Landsfinalen i mønstring: Sara Grimbühler med 49 point samt Mie Pettersson og Christina Normann begge med 45 point.

 

Der er ændret en smule i propositionerne til Himmerlandsblakken, således der er bedre startmuligheder for alle:

 

Klasse: 4 LA2 er nu åben

Klasse: 21, 22, 23, 27, 28 og 29 er nu åbne

Se propositionerne under Sport 2013.

 

Der er også plageskue og mønstringskonkurrence på Birken på søndag.
Arrangementet begynder kl. 10. Der er tilmeldt to åringshingste og tre åringshopper. Hvad angår de 2-årige, så er der tilmeldt en enkelt hingst og fire hopper. 

Udover plagene er fire vallakker tilmeldt.

 

Så begynder udstillingssæsonen for fjordhestefolket. Førstkommende søndag, dvs. den 14. april, inviterer Fjordhesten Øst til plageskue. Åmosegård er rammen om arrangementet, og adressen er: Assendløsevejen 63, 4130 Viby Sj.

Plageskuet begynder kl. 10 og er programsat til at slutte kl. 14.20. Ole Damsgaard Olesen og Leif Grimbühler er dommere. Der er tilmeldt to åringshingste og seks åringshopper. Hvad angår 2-årige, så er der to hingste og tre hopper. Alle plagene er tastet i FjordHorse, og det bliver resultaterne også, når skuet er afholdt. En personlig adgangskode til den lukkede del af hjemmesider skaffer dig adgang dertil.

Der bliver også bedømt vallakker, dog ikke i plagealderen. Der er tilmeldt fire. Kun den ene har været til vallakkåring, de tre andre skal mindes om, at der er vallakkåring i juli.

I et plageskueprogram indgår også ofte en hingsteparade, syv af de avlshingste, der står på Sjælland, vil blive vist på søndag.

Endelig er der mønstringskonkurrence mhp. deltagelse i Landsfinalen i mønstring. Her er tre tilmeldte.

 

Og så en nyttig oplysning til alle, der er interesserede i at erhverve sig DM-Nordisk T-shirten (den sorte med guldtryk, som er vist her i Kort nyt, kig under den 2. marts). Den vil kunne købes på plageskuet, og prisen er kun 60 kr. 

I Holland holder man forårskåring for hingstene. I kalenderen var det forår, men i virkelighedens verden var det ’Norges-vejr’, da der var kåring i Hoenderloo den 6. april. Så det var ’på med termotøjet’. Hingstene klarede i sagens natur det kolde vejr noget bedre end de 2-benede, og hingste ’med dansk blod’ fik fløjen i de to største klasser. I klassen for 3-årige hingste var der seks, de to af dem fik deres første godkendelse til avl. Fløjen fik Gjøvik med 40 point. Han er søn af Kastanielystens Karant EFJH 727, der blev solgt til Holland i 2005. I klassen af allerede godkendte hingste med afkomsbedømmelse var der fem. En Kvest Halsnæs-søn, opdrættet i Tyskland, fik fløjen her med 42. Tre af de fem var danskopdrættede, to af dem fik 41 point. I ’Fjordhesten’, online ligger en artikel med flere oplysninger. Det kræver kun en personlig adgangskode at komme derind, og sådan en kode kan alle medlemmer af Fjordhesten Danmark få. Der skulle være billeder af de to fløje på vej.

Bedømt ud fra hvad der sker på Facebook, både i gruppen 'Fjordhesten Danmark' og i de forskellige stævne-grupper, så er der gang i tilmeldingerne til forårets stævner.
Der er også spørgsmål til startret-listen, hvad den betyder og hvad man skal gøre for at komme på den.
Hvis en hest er optaget på startret-listen, så kan stævnetilmelding ske, uden at der skal sendes oplysning om hestens afstamning i form af diverse kopier af hestepas/ejercertifikat. Det skulle være en lettelse både for de, der tilmelder, og for stævnearrangørerne.

 

Vor flinke webmaster har lige lagt en opdateret startret-liste fra den 2. april under Sport 2013 (3. linje er det vist). Kig på den, og se, om du kan finde din hest der. Tjek også lige, at den er registreret med korrekt ejer (er ejeroplysningen forkert, så send den rigtige i en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Hvis din hest endnu ikke er optaget på startret-listen, men skal til fjordhestestævne her i april-maj, så sender du en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. I mailen skal du oplyse hestens navn og nummer (og nummeret kan være enten den 15-cifrede ident, som hesten fik, da den var føl, eller det kan være kåringsnummeret evt. nummeret fra en bedømmelse mhp. optagelse i forregister (hopper) eller registeret (vallakker).
Hvis vi skulle mangle oplysninger, så får du en mail fra os, og det gør du også, når hesten er sat på listen.  Der er også indgået tilmeldinger de sidste par dage, og har du fået en bekræftelse på optagelse, så behøver du ikke at skrive igen.

Startret-listen vil næste gang blive udskiftet umiddelbart før Nordfjordhestens stævne.

 

Ved generalforsamlingen blev forslag 1, 2 og 4 vedtaget mens forslag 3 blev nedstemt. Thomas Lorentz-Petersen genvalgtes til bestyrelsen (avlsområdet) mens Tina Dalsgaard (sportsområdet) og Kasper Glibstrup nyvalgtes. Dina Mouritzen og Stine Meyer valgtes som suppleanter. Kontingentet forblev uændret. Referat kommer i det næste nummer af Fjordhesten.