Information om (CEM 2021)
(Contagious = Smitsom; Equin = Heste; Metritis = Livmoderbetændelse)
CEM-udbrud blandt fjordheste i DK
Med afsæt i oplæg af Dyrlæge Mette Christoffersen fra KU fra hingsteholdermødet den 28. september 2021, drøftelsen på generalforsamlingen den 10. oktober 2021 og henvendelse til Fødevarestyrelsen – arbejde bestryelsen og avlsudvalget med at udarbejde retningslinjer for CEM.
Det blev slut oktober 2021 imidlertid klart, at der var behov for en foreløbig beslutning ift. retningslinjer for CEM vedrørende foreningens avlshingste, da flere hingsteholdere efterspurgte, hvordan de skulle forholde sig, da avlssæsonen 2022 nærmede sig.
Bestyrelsen henvendte sig i samme periode til Statens Serum Institut, hvor der blev orienteret om, at det (uddrag fra GF-beslutning): “det planlagte screeningsprogram, som foreningen samarbejder med Københavns Universitet og Statens Seruminstitut om.”, efter kort tid blev afsluttet - nemlig den 31. december 2021 og at Fjordhesten Danmark ikke var en del af dette program. Det blev og bliver dermed umuligt at udarbejde en økonomisk model, som indeholder mulighed for økonomisk kompensation til hingste- og hoppeejere med “det planlagte screeningsprogram”.
Bestyrelsen indledte herefter samtaler med SSI om et samarbejde om CEM – assisteret af Dansk Islandshesteforening og SEGES. Bestyrelsen vurderede derfor, at det ikke var ansvarligt at afvente at tage stilling til spørgsmålet vedrørende CEM og avlshingstene. På daværende tidspunkt var det ligeledes usikkert, hvorvidt Fjordhesten Danmark kunne indgå en aftale med SSI – herunder vedrørende en økonomisk model. Bestyrelsen valgte derfor at stå på det første led af beslutningen; “Foreningen går ind i bekæmpelsen af CEM” fra generalforsamlingen den 10. oktober 2021 og udsendte retningslinjer vedrørende CEM for avlshingste den 21. november 2021.
Bestyrelsen har i samarbejde med Dansk Islandshesteforening og SEGES efter den 21. november 2021 arbejdet videre med at få landet en ny aftale med SSI ift. både økonomi, opfølgning og rådgivning, hvilket nu er lykkedes i januar 2022.
CEM forårsages af bakterie
CEM er en smitsom livmoderbetændelse hos heste. Sygdommen forårsages af bakterien Taylorella equigenitalis. Bakterien overføres primært ved bedækning, men overførsel kan også ske ved insemination og indirekte kontakt eksempelvis via instrumenter og redskaber.
Symptomer på CEM
Hos hopper kan infektionen manifestere sig som en klinisk smitsom livmoderbetændelse med store mængder væske i livmoderen og eventuelt flåd fra kønslæberne fra 10-14 dage efter smitte.
Hos andre hopper vil det eneste symptom være, at de ikke bliver drægtige.
Det er også beskrevet, at hopper, der er kroniske bærere af bakterien, kan blive drægtige. Der vil være risiko for, at disse udvikler en infektion i moderkagen og aborterer deres føl.
Det er også beskrevet, at de kan opretholde drægtigheden til termin med risiko for, at føllet er inficeret. Smittede hingste har ingen symptomer. De vil typisk være kroniske bærere af bakterien på penis og forhud.
Det generelle hovedtræk ved udbruddet denne sommer var dog, at inficerede hopper havde uspecifikke symptomer eller slet ingen symptomer.
Dyr sygdom for avleren
Den meget lave drægtighedsprocent, manglende indtægter fra bedækninger og udgifter til prøvetagning og behandling gør at denne lidelse er særdeles omkostningstung for hesteindustrien.
Således kan en behandling af et enkelt dyr sagtens nå op på over 10.000 kr.
Bakterien kan være vanskelig at eliminere trods korrekt behandling, og flere heste vil skulle behandles af flere omgange, før de kan testes negative for CEM.
Nogle kilder angiver endda, at hopper kan være meget vanskelige at rense for CEM, og at man først bør betragte dem som CEM-negative efter tre negative CEM -tests, taget i tre på hinanden følgende brunster.
Målet er at holde CEM ude af hestebestanden
Ud fra ovenstående bør det være klart, at det er vigtigt at få denne bakterie og den lidelse, som den forårsager, elimineret fra bestanden af islandske heste i Danmark. På sigt er ønsket at holde den helt ude af vores hestebestand.
Tyskland, som vi har en del udveksling med, kender problemstillingen og har hvert år CEM udbrud/tilfælde. Det er dog meget vigtigt at viderebringe, at oprindelsen til udbruddet i DK i 2020 er ukendt.
Smittekilder og smitteveje for CEM-bakterien
Hingstene bedækker/inseminerer ofte adskillige hopper og er på den måde smittespredere. De er desuden symptomfri. To faktorer, der betinger, at de er en af nøglerne til at stoppe smittespredningen.
Hopperne er ligeledes vigtige, da én inficeret hoppe, der bliver bedækket, er kilden til, at alle andre hopper, som bedækkes/insemineres af samme hingst, bliver udsat for smitte.
Indirekte smitte sker blandt andet via instrumenter og lignende. Men det kræver, at der er smittede dyr i populationen. Da en del dyr ikke udviser symptomer, kan det være svært at vide, om man har et smittet dyr.
Derfor anbefales det, at alle hopper, der skal avles på, testes for CEM.
Laboratorietest og metoder
I sommeren 2020 var der diskussion om de forskellige prøvetagnings- og påvisningsmetoder.
Helt grundlæggende er der to forskellige metoder:
Dyrkning
Ved denne metode tages prøverne fra dyrene med kulsvaber, som så sendes til et laboratorie for dyrkning på forskellige vækstmedier. Hvis bakterien kan findes på mediet efter nogen tids dyrkning, så er prøven positiv. Denne påvisningsmetode er tidskrævende og afhængig af at prøven ankommer SSI indenfor 48 timer.
Dyrkning anvendes, når der skal laves smitteopsporing og/eller resistensundersøgelse for at klarlægge, hvilken antibiotika, der kan vælges til behandlingen.