Fjordhesten 

Fjordhesten, nordbagge, husmandshesten, den lille gule, norskeren, vestlands-hesten, norsk fuldblod eller punker-hesten – kært barn har mange navne. Men selv om vi godt ved, hvad det er for en hest, vi taler om, så er racens officielle navn i dag Fjordhesten.  

 
For snart 100 år siden kom Fjordhesten til Danmark som arbejdsheste i de små landbrug. Før udbredelsen af traktor og maskiner var der over 20.000 Fjordhesten i Danmark.  

 
Den første stambog udkom i 1941 og dengang var racens navn “Heste af norsk Vestlandsrace” 

 

Fjordhesten kommer fra Norge 

Fjordhesten er en af de ældste hesteracer i Europa. Ligesom mennesker i isolerede egne gennem generationer formes af natur og miljø, således også med Fjordhesten, hvis oprindelse er det barske norske vestland. 

 
Øjnene skal være som søerne på højfjeldet en midsommeraften: store, dybe og klare. Halsen skal være velrejst og kæk som en forelsket ungersvend på vej til sin “jente”. Manken markeret som konturerne af fjeldet mod aftenhimlen. Temperamentet livligt som fossen ved tøbrud, og dog godmodigt 

 

Det er ingen tilfældighed, at Fjordhesten har Norges natur og folk i sig. Norge med fjeld og blånende fjord, rig på natur. Stræbsom, nøjsom og udholdende. Se også det norske website 

 
Sådan ser den ud 

Der er fem anerkendte fjordhestefarver: gul, rødgul, grå, ulsblak eller gulblak. 

 

  • De gule, grå og ulsblakke har sorte hår i pandelok og hale samt en mørk stribe (kaldet ål) ned over ryggen.  

 

 

Illustrationer: Lea Vigen, august 2023 - © Fjordhesten Danmark


 

  • Hos de rødgule er hårene i pandelok og hale og “ålen” ned over ryggen rødbrune. 

 

 

Illustration: Lea Vigen, august 2023 - © Fjordhesten Danmark


 

  • Hos de gulblakke er hårene i pandelok, hale og "ålen" ned over ryggen næsten samme lyse farve.  

 

 
Illustration: Lea Vigen, august 2023  - © Fjordhesten Danmark

 

Fjordhesten har primitive aftegn som påskønnes at bevare. Primitive aftegn er mørke aftegn, evt. zebra striber på benene – greb (mørke striber på manken) – Njålsmærke (lille mørk plet på kinden)  

 
Hvide aftegn på fjordheste er uønskede.  

 

Manen klippes, så den er opretstående og i en flot bue, der følger til halsen. 

 
Fjordhopper har et stangmål på 140-146 og Fjordhingste har et stangmål på 140-148. Udsving til begge sider accepteres. 

 
Fjordhesten kan det hele 

Den er lærenem. Den er udholdende. Den har glimt i øjet. Den er nøjsom. Den har sjældent brug for dyrlæge. Den er arbejdsom. Den kan også lide at lege og drille. Den er venlig og imødekommende. Den kan sagtens bære familiens tungeste. Den er hele familiens hest. Bedstemor kører og børnene rider. Den er god i terrænet. Mange Fjordheste kan lide at springe. Andre foretrækker dressurbanen. Den er en fortræffelig kørehest. Den er en herlig kammerat, ligegyldigt hvor du er sammen med den. 

 
Har du en Fjordhest – eller tænker du på at få en? 

 
Hvis svaret er ja, så bør du være medlem af Fjordhesten Danmark, den landsdækkende forening for fjordheste venner i alle aldre. 

 
Du er også velkommen i foreningen, selv om du ikke har fjordheste, du skal blot holde af dem. I dette tilfælde er et passivt medlemskab måske løsningen. 

 
Læs mere om medlemskab af Fjordhesten Danmark klik her og Bliv medlem 

 

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram