Kære hingsteholder,
Nu er tiden hvor du har mulighed for at tilmelde din hingst til hingstelisten for 2026.
I 2026 er regelsættet for CEM det samme som var gældende i 2025. Det samlede regelsættet finder du på vores hjemmeside. For hingstene er følgende gældene:
§ 1 Vedrørende hingste
Stk. 1 Der kræves CEM test af alle hingste, som skal bedække/tappes til insemination. Der kræves i bedækningssæsonen hingsten ønskes på hingstelisten, 1 negativ test inden hingsten kan optages på Fjordhesten Danmarks hingsteliste og må starte bedækning/ tapning.
Stk. 2 Testen må tidligst være taget den 1. December året før hingsten ønskes på hingstelisten og svaret med det negative testresultat skal være AU i hænde senest 15. Januar det år hingsten ønskes på hingstelisten, for at hingsten kan optages i hingsteguiden.
Stk. 3 Den verificerende test skal bestå af 4 svabere fra hver hingst og analyseres som PCR-test.
Stk. 4 Kopi af negative testsvar indsendes til Fjordhesten Danmark, Avlsudvalget på mail
au@fjordhest.dk senest den 15. januar det år hingsten ønskes på hingstelisten.
Der opkræves ikke gebyr fra Fjordhesten Danmark for optagelse på hingstelisten, men du vil blive faktureret fra SEGES for optagelse på hingstelisten.
Alle hingste der ønskes brugt i avlen i 2026 skal tilmeldes.
Du tilmelder din hingst til listen ved at udfylde event, her på hjemmesiden senest 15. januar 2026.