Nu kan det aldrig vare før kalenderen siger marts måned og her er Fjordhesten Danmark at finde med en stand til Hest og Rytter messen i Herning i forbindelse med Dansk Varmblods hingstekåring.

 

I år er vi så heldige at vi har hele 8 fjordheste equipager med i deres gallashow og det skal fejres med en masse fede konkurrencer på vores stand.

Vi er at finde i hal K på stand nummer 8130, så kom endelig forbi og besøg os og få en snak at vores smukke og alsidige race, mens du også deltager i en af vores konkurrencer, hvor der er mulighed for at vinde flotte præmier.

 

Hver dag fra 9 – 18 (9 – 16 søndag)er det muligt at deltage i vores fotokonkurrence på standen. Der udtrækkes en vinder hver dag, og præmien kan hentes på standen samme dag eller senest næste dag ellers går den til en anden.

For at deltage i konkurrencen skal man blot tage et billede at sig selv foran vores foreningsbanner på standen, hvorefter man skal følge foreningens profil på instagram, dele sit billede på ens egen profil, hvor Fjordhesten Danmark tagges i opslaget.

 

Derudover er der også kæpheste højdespringskonkurrence på en fjordhest hver dag fra kl 9-18 på standen. Der er præmie til den som springer højest hver dag i 2 forskellige alderskategorier.  Den hedder 0 – 10 år og den anden 11-100 år. Kom og slip din indre fjordhest fri og giv dit bedste forsøg 😊 Hovedpræmien hver dag i hver disciplin er sin helt egen kæphestefjordhest sponsoreret af HighGear.

Præmien kan hentes på standen samme dag eller senest næste dag ellers går den til en anden.

 

Ud over alt dette er det også muligt at købe en masse flot brugskunst med fjordhestemotiver fx keramik fra Oppermann, malede fjordheste på sten og små fjordhestefigurer i alle racens farver samt flotte malerier. Derudover kan du også få ting til hest og rytter med foreningens logo på.

 

Vi glæder os til at du kommer forbi og hilser på 😊

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram