Vi er glade for at kunne dele en ny og rigtig fin mulighed for vores medlemmer.
Fjordhesten Danmark har fået stablet en aftale på benene, som gør det muligt at blive medlem af Himmerlands Køre- og Rideforening via FJDK for kun 200 kr.
- Medlemskabet gælder for 2026
- Det er et A-medlemskab
- Giver mulighed for start ved både klubstævner og landsstævner
Det her er en oplagt (og ret billig) måde at få det nødvendige køreforeningsmedlemskab på – også hvis du har planer om at stille til start ved DM i Allround i år.
Vi håber, I tager godt imod tiltaget – og glæder os til måske at se endnu flere fjordheste for vogn.