Regelsæt ændringer pr. "10/1 reglen", 2026
Har man indsigelser til nedenstående ændringer i regelsættene, bedes man kontakte formanden skriftlig pr. mail på formand@fjordhest.dk SENEST d. 1/2-2026.
Modtages der indsigelser på nogle af nedenstående punkter/regler, vil det overgå til Generalforsamlingen (Søndag d. 1. marts, 2026), hvor der stemmes om det.
Modtages der ikke indsigelser, vil reglerne være gældende pr. 1/2-2026
Regelsæt vedrørende CEM for alle avlere
§ 1 Vedrørende hingste
Stk. 1 Der kræves CEM test af alle hingste, som skal bedække/tappes til insemination. Der kræves i bedækningssæsonen hingsten ønskes på hingstelisten, 1 negativ test inden hingsten kan optages på Fjordhesten Danmarks hingsteliste og må starte bedækning/ tapning.
Stk. 2 Testen må tidligst være taget den 1. December året før hingsten ønskes på hingstelisten. For hingste der udelukkende tilbyder frostsæd accepteres den negative CEM prøve der er udtaget i forbindelse med tapning af frostsæden. Svaret med det negative testresultat skal være AU i hænde senest 15. Januar det år hingsten ønskes på hingstelisten, for at hingsten kan optages i hingsteguiden.
Stk. 3 Den verificerende test skal bestå af 4 svabere fra hver hingst og analyseres som PCR-test.
Stk. 4 Kopi af negative testsvar indsendes til Fjordhesten Danmark, Avlsudvalget senest den 15. januar det år hingsten ønskes på hingstelisten.
§ 2 Vedrørende hopper
Stk. 1 Hopper, der er testet CEM-negativ fra 1/1-2022 og fremefter, kan fritages for test. Alene CEM-negative hopper må bedækkes/ insemineres. Den verificerende test skal bestå af 3 svabere fra hver hoppe og analyseres som PCR- test som skal analyseres ved SSI.
Stk. 2 Føl, som fødes af CEM-positive hopper, bør testes for CEM.
§ 3 Sanktioner
Stk. 1 Manglende efterlevelse af § 1 vil medføre at hingsteejer/fodervært vil blive ekskluderet fra at få hingste optaget på hingstelisten den efterfølgende bedækningssæson. Det er hingsteejer, hingsteejer eller fodervært der skal løfte bevisbyrden for, at denne uretmæssigt er ekskluderet.
Stk. 2 Ved positive prøvesvar henvises til gældende lovgivning/bekendtgørelse angående anmeldepligt af listesygdomme jf. BEK nr 1191 af 24/08/2022.
§ 4
Stk. 1 Bestyrelsen i Fjordhesten Danmark har kompetence til at træffe afgørelse og sanktionere efter § 3.
Stk. 2 Bestyrelsen skal dokumentere og begrunde afgørelser der træffes efter § 3.
§ 5 Tro- og loveerklæring
Stk. 1 Der bør udfyldes tro- og loveerklæring for hoppe- og hingsteejere, som lader deres hest indgå i avl.
Regelsæt ændringer vdr. Sporten
Lokale mesterskaber
Afsnittet om lokale mesterskaber udgår af Fjordhesten Danmarks regelsæt. Fremadrettet varetages udformning og afvikling af lokale mesterskaber af de lokale foreninger.
Begrundelse: Deltagere i lokale mesterskaber er ikke nødvendigvis medlemmer af Fjordhesten Danmark og har derfor ikke mulighed for at få indflydelse på udformningen af Fjordhesten Danmarks regler. Bestyrelsen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at regler for lokale mesterskaber fastsættes i de lokale foreninger, hvor deltagerne er medlemmer, og hvor der er direkte adgang til dialog og medbestemmelse. Dette giver de lokale foreninger mulighed for at tilrettelægge mesterskaberne, så de afspejler lokale behov, værdier og praksis, inden for rammerne af foreningens øvrige aktiviteter.
DM - 5. Proportioner
Nuværende tekst: Spring junior 1 afd. 80 cm 1 afd. 80 cm 2 afd. 80 cm 2 afd. 80 cm forkortet bane. Omspringning 80 cm forkortet bane. Senior spring 1 afd. 85 cm 1 afd. 85 cm 2 afd. 90 cm 2 afd. 90 cm forkortet bane. Omspringning 90 cm forkortet bane
Ændres til: Det er valgfrit om DM i spring skal afvikles over 2 eller 3 afdelinger, alt efter hvad der passer med stævnets længde og om det afholdes sammen med andre mesterskaber fx. EM. Spring junior 1 afd. 80 cm Metode B7. 2 afd. 80 cm Metode B7. Evt. 3. afd. 80 cm Metode A . Omspringning ved placeringslighed 80 cm forkortet bane. Senior spring 1. afd. 85 cm Metode B7. 2. afd. 90 cm Metode B7. Evt. 3. afd. 90 cm Metode A . Omspringning ved placeringslighed 90 cm forkortet bane
Begrundelse: Der har igennem flere år været et ønske om at få ændret metoden hvor springning til DM foregår i, og ønsket er blevet endnu større efter at DRF i 2025 har gjort så B12 nu svare til 2 starter. Det har også i nuværende metode givet nogle udfordringer når resultatet af den enkelt klasse skulle bestemmes/ udregnes.
DM - 5. Propotioner
Nuværende tekst: Junior spring 1 afd. 80 cm
Ændres til: Junior spring 1 afd. 75 cm
Begrundelse: Højden i første afdeling af junior DM spring ønskes ændret til 5 cm lavere så det er tilsvarende senior DM.
DM Springning:
Tilføjes: Afviklings metoder: 1. afd. Afvikles i B7 skema. Resultatet overføres i B12 m. omspringning skema i den samlede klasse. 2. afd. Afvikles i B7 skema. Resultatet overføres til B12 m. omspringning skema i den samlede klasse, hvor resultater fra 1. afd. allerede er. Ved evt afvikling af 3. afd. Ligges fejlene herfra sammen med fejlene i 2. afd. Og føres ind i B12 med omsprings 2. afd. Ved evt omspring om placering skrives det resultat i B12 metoden med omspringning under samlet resultat.
Begrundelse: Der ønskes tilføjet hvordan man udregner det samlede resultatet på equipe, så der ikke opstår tvivlspørgsmål omkring dette.
DM - 6. Opstaldning
Nuværende tekst: Det er obligatoriske at alle mesterskabs heste skal blive på stævnepladsen fra hestens første klasse til den samlede præmieoverrækkelse er afviklet.
Ændres til: Det er obligatoriske at alle mesterskabs heste skal blive på stævnepladsen fra hestens første klasse til hestens sidste klasse er afviklet.
Begrundelse: Dette ønskes ændret da det har givet en del frustrationer igennem årerne fra deltagerne, og det giver et stort pres på det hele når alle så skal hjem på samme tid.
FJ Cup - 6. Opstaldning
Nuværende tekst: Det er obligatoriske at alle mesterskabs heste skal blive på stævnepladsen fra hestens første klasse til den samlede præmieoverrækkelse er afviklet.
Ændres til: Det er obligatoriske at alle mesterskabs heste skal blive på stævnepladsen fra hestens første klasse til hestens sidste klasse er afviklet.
Begrundelse: Dette ønskes ændret da det har givet en del frustrationer igennem årerne fra deltagerne, og det giver et stort pres på det hele når alle så skal hjem på samme tid.
Championat Dressur generelt
Nuværende tekst: 4 års heste skal opnå kvalifikation i 1 x LC1-3 til min. 63%.
Ændres til: 4 års heste skal ikke opnå kvalifikation for at deltage i championatet, men det forventes at de er klargjort til opgaven.
Begrundelse: Kval. Krav til de 4 års heste ønskes fjernes, da det er svært for dem at nå at blive kvalificeret da DRF har rykket stævnedeltagelsesdatoen for 4 års heste til d 1/7 og det er begrænset hvad der er af stævner derfra og indtil sidste tilmelding til championatet.
Championat Spring generelt
Nuværende tekst: 4 års heste skal opnå kvalifikation i 1 x 50 / 60 cm. med max 4 fejl. Til championatet er det for de 4 års heste valgfrit om højden skal være 50 eller 60 cm.
Ændres til: 4 års heste skal ikke opnå kvalifikation, men det forventes at de er klargjort til opgaven.
Begrundelse: Kval. Krav til de 4 års heste ønskes fjernes, da det er svært for dem at nå at blive kvalificeret da DRF har rykket stævnedeltagelsesdatoen for 4 års heste til d 1/7 og det er begrænset hvad der er af stævner derfra og indtil sidste tilmelding til championatet.
Championat 6. Generelt
Nuværende tekst: 4 års hestene kan indhente kval. helt op til stævnet, men skal være tilmeldt inden sidste tilmelding. Hvis kvalifikationerne ikke skulle opnås, returneres tilmeldingsgebyr ikke. Det er også muligt at vente med at tilmelde, indtil kvalifikationerne er i hus efter sidste tilmelding, men så er det til dobbelt indskud og kun hvis tidsplanen tillader det.
Afsnittet ønskes slettet helt
Begrundelse: Denne fjernes på baggrund af ovenstående ændring, herved er den ikke aktuel