Ny sponsor til 2026: Agria Dyreforsikring Hest støtter Fjordhesten Danmark
Vi er meget glade for at kunne fortælle, at Agria Dyreforsikring Hest er ny sponsor hos Fjordhesten Danmark i 2026.
Agria har sagt ja til at sponsorere dækkener til Hingstekåring, DM og FJ Cup, og det er vi utrolig taknemmelige for. Deres støtte er med til at gøre vores arrangementer endnu bedre for både deltagere og publikum.
På vores side Sponsorer 2026 samler vi løbende de virksomheder og organisationer, der støtter op om Hingstekåring, DM, FJ Cup og Championater. Her kan du finde sponsorernes logoer, links til deres hjemmesider og – for nogle sponsorer – en beskrivelse af, hvad de bidrager med.
Se siden Sponsorer 2026 her: https://fjordhest.dk/sponsorer-dm-fj-cup-championater-og-hingstekaaring-2026
Agria har samtidig en særlig medlemsfordel til jer:
Som medlem af Fjordhesten Danmark kan du få 10 % rabat på dine forsikringer hos Agria. Er du samtidig medlem af en rideklub under DRF, kan du få yderligere 10 % rabat.
Hele marts sætter Agria ekstra fokus på hestene og tilbyder blandt andet særlige kampagner, gratis webinar, konkurrencer og flere fordele ved tegning af forsikring i denne måned.
Vi håber, I vil være med til at bakke op om de virksomheder, der bakker op om os. Husk gerne at sige tak til vores sponsorer, hvis du er så heldig at modtage noget fra dem. Det betyder meget med omtale – for eksempel ved at blive tagget i stories og opslag på sociale medier. En mail, et telefonopkald eller en personlig tak er også altid værdsat.
Tusind tak til Agria Dyreforsikring Hest for støtten – vi glæder os til samarbejdet i 2026.
/Fjordhesten Danmark